70 års fødselsdag – En glædelig og festlig dag for venner og familie

På din 70 års fødselsdag skal der selvfølgelig være stor fest – eller skal der? Du føler måske, at du har holdt din andel af de runde fødselsdagsfester, og ingen kan bebrejde dig, hvis du faktisk hellere vil noget andet i år. Måske lokker en lækker rejse? Eller at samle den nærmeste familie i et sommerhus til en hyggelig weekend i din ånd? Gør præcis, som du har lyst. Hvis du er barn eller barnebarn til én, der snart fylder 70 år, skader det heller ikke at lade en hentydning falde om, at det er helt i orden at kvitte den uoriginale fest, hvis det er det, der er ønsket. Ønsker fødselaren til gengæld et brag af en fest – så lad der være fest!

Indbydelse til 70 års fødselsdag

Hvis du beslutter dig for at holde fødselsdag, skal der selvfølgelig en indbydelse til. Indbydelsen skal fortælle, hvor og hvornår begivenheden holdes. Det kan være invitation til en standard fødselsdagsfest i et forsamlingshus med tre retters menu, en invitation til at tilbringe en weekend sammen i et lejet sommerhus, eller måske en åben invitation til at støde til på en græsk sydhavsø, hvor du befinder dig på din fødselsdag.

Vælger du at gøre noget alternativt, så læg eventuelt ud med at skrive, at du har holdt din andel af de store fester, så det vil du overlade til nogle andre og i stedet gøre noget, DU har mere lyst til. Så kan du i hvert fald ikke andet end at modtage folks forståelse.

Du kan købe indbydelser billigt online.

En betænksom gave

Underholdning til 70 års fødselsdag

Skal du stå for underholdningen til en 70 års fødselsdag, så sørg for, at det er noget, hvor fødselaren kan sidde ned. Tag højde for, at gennemsnitsalderen til festen er rimelig høj, og at der kan være diverse skavanker at tage højde for. Vælg derfor gerne en underholdning, som gæsterne blot skal sidde og overvære. Det kan være life musik, at du synger en sang, en præsentation på storskærm med billeder fra årene der gik. Og så kan det selvfølgelig være en tale eller en sang.

Tale til 70 års fødselsdag

Hold en tale for din bedstefar, din mor eller din søster. En tale falder altid i god jord, for den viser, at du har brugt tid på at grave gamle minder frem og overvejet, hvordan du skal sige, at du sætter pris på fødselaren. Tag udgangspunkt i noget, I har oplevet sammen, i den støtte du altid har kunnet finde hos personen, eller de ting du værdsætter ved vedkommende. Krydr gerne med nogle sjove øjeblikke, eller nogle særheder eller kendetegn, der passer på fødselaren. Det vil få gæsterne til nikkende at trække på smilebåndet. Måske bruger din farfar altid sætningen ”Dengang jeg var barn…”, eller din mor har det med at sige ”for søren da også” til alting. Brug genkendelighederne i talen.

Sange til 70 års fødselsdag

Sange hører sig til runde fødselsdage. Du kan finde en gratis version online, der passer til begivenheden, du kan få hjælp af en professionel sangskriver, eller du kan skrive sangen selv. Vælger du at skrive den selv, så find en melodi, som du er sikker på, at fødselaren og de øvrige gæster kender og kan synge med på. Det virker nu en gang bedst, hvis alle synger med. Pynt sangen med nogle gode billeder af fødselaren og find eventuelt på en sjov sangskjuler.

Ideer til sangskjulere:

  • Indbag sangene i et franskbrød
  • Hæng sangene som pynt på et lille træ
  • Pak sangene ind som en flot gave
  • Fold sagnene som blomster og lav en stor buket
  • Læg sangene i en vingaveæske
  • Hæng sangene fra balloner med helium

Læs også de klassiske fødselsdagssange.

Skønne lyserøde fødselsdagsblomster

70 års fødselsdag citater

Til fødselsdagskortet, talen eller diasshowet kan det være sjovt og sigende med et citat. Her får du nogle, der kan bruges til lejligheden:

  • At ældes med ynde er at ældes som dig
  • De skønneste melodier spilles på de ældste violiner
  • Et menneske er ikke gammelt, så længe alderen ikke træder i stedet for drømme
  • Gamle er unge, der er blevet ældre
  • Hemmeligheden ved ungdommens kilde er at tænke unge tanker
  • Livet er en gave, og hver fødselsdag en ny begyndelse

Læs flere citater om det at blive ældre.

70 års fødselsdag digt

Ved du ikke helt, hvad du skal skrive i kortet? I stedet for at skrive det sædvanlige ”Vi håber, at du får en dejlig dag”, så gør lidt ekstra ud af det og skriv et digt. Du kan enten skrive et selv, der passer på modtageren, eller du kan bruge ét af nedenstående:

Gamle minder
Sjove stunder
Tiden går
År efter år
Tak for dig
Og den du er

Ta’r du livet
Som det falder
Går du gennem
Livets haller
Altid i din
Bedste alder

Leave a Comment