Find den rette konfirmationskort tekst

Hvis du mangler hjælp til at skrive din konfirmationskort tekst, så er du kommet til det rette sted! Vi har samlet mere end 20 forskellige tekster du frit kan benytte til dit konfirmationskort. Der tekster i alle afskygninger og hvis du ikke finder nogle af de tekster vi har skrevet interessante, så kig ned i kommentarsporet og få flere gode tekstideer.

Du er meget velkommen til at mikse og matche de enkelte tekster, så du får skrevet den helt perfekte og personlige tekst til konfirmanden.

Så hvad skriver man?

Find en god konfirmationskort tekst:

Dengang da du var lille:

Kære Mads,
Sikke dog tiden den går! Vi kan stadig huske, da du var en bette lille knægte. Det er historie nu, for nu kommer du ind i dit voksnes rækker. Vi håber, du får en dejlig dag sammen med familie og venner. Vi har købt en lille gave til dig, som vi håber du kan bruge?

Mange hilsner fra familien Grøn


Vi har glædet os til at komme:

Det er din dag!
Vi har glædet os til at komme og fejre denne specielle dag sammen med dig og din familie. Vi har jo fulgt dig siden du var helt lille, men alligevel er det svært at forstå, at du er blevet så stor (beklager hvis jeg lyder som din mor ;-) Tak, fordi vi måtte komme i dag.
Vi håber du kan bruge gaven!

Hilsen Jens og Bente


Et klogt ordsprog:

Et klogt ordsprog siger, at dine drømme først bliver håbløse den dag, du opgiver at forfølge dem! Følg dine drømme, så skal du nok komme langt, Signe! Vi håber du får en dejlig dag i familiens selskab. Vi glæder os til at være en del af dit liv i mange år fremover!

Knus moster Janne og Ole


Du er brikken;

I verdens øjne er du blot en lille brik, men i din families øjne er du brikken der samler hele puslespillet. Husk altid det! Vi er der for dig, som du er der for os.

Kærlig hilsen Peter og Mia


Den traditionelle hilsen:

Kære Jannie,
Tak, fordi vi måtte komme og fejre din konfirmation sammen med dig og din familie. Vi har set frem til denne dag lige siden vi modtag den fine invitation du sendte til dig. Vi har købt dig en gave , vi håber du kan bruge. Ellers står det dig frit for, at bytte den til noget bedre!

Mange hilsner fra
Familien i Skagen


Velkommen i de voksnes verden

Hej Lene,
Du har i dag taget et vigtigt skridt ind i de voksnes verden. Vi ønsker dig held og lykke i mange år fremover. Kærlig hilsen mormor og morfar


Fra de stolte forældre:

Kære Malte,

Vi ønsker dig et stort tillykke med din konfirmation. Vi husker stadig da du blev født, som var det i går, men mange år er gået og mange gode minder er kommet til. Forhåbentligt kommer der også mange gode minder i årene der kommer. Vi er stolte over at være din forældre og vi er stolte over den person du er blevet. Bliv ved med at følge dit hjerte, så skal det nok bringe dig langt på din vej.

Kærligst mor og far


Fra den bekymrede bedsteforælder;

Livet er så langt, men glæden er kort for mange. Nyd livet i fulde drag og du vil få mange gode minder. Smil til dem du møder på din vej og de vil smile med dig.
Lad dig ikke gå på af dårlige minder, de vil forsvinde, når tiden er rigtig. Elsk dig selv og mange vil elske dig endnu højere.

Kærlig hilsen
Mormor


Vi ønsker dig den bedste dag:

Vi vil gerne ønske dig et stort tillykke med din konfirmation. Vi håber din fest bliver præcis som du har håbet! Vi håber du kan bruge gaven, men tag nu ikke alle pengene med til Blå mandag – det ville være ærgerligt at brænde dem alle af på en gang ;-)

Kram fra
Ida og Daniel


Det flotte ordsprog:

Lykken den er som en lille fugl,
den flyver og kommer tilbage.
Gid den hos dig må finde skjul,
og blive der alle dage.

Kærlig hilsen
Peter og Helle


Livet er…

Livet er hvad du gør det til. Du kan gøre det surt og besværligt eller du kan gøre det sjovt og ærligt. Uanset hvad din vej vil bringe, så vil vi altid være der for dig.

Kærlig hilsen ”dem der holder så meget af dig”


Fra bedsteforældrene:

Kære Peter,
Hjerteligt tillykke i dagens anledning. Vi håber du må få en god og minderig dag med dine venner og familie. Vi har købt dig en gave, som vi håber du kan få glæde og gavn af. Du ønskes alt mulig held og lykke i årene der kommer. Kærligst dine bedsteforældre.


Vi håber du kunne bruge vores ideer til en konfirmationskort tekst? Hvis du selv har andre gode ideer eller kender et godt digt eller ordsprog som passer godt til et konfirmationskort, så hører vi meget gerne for dig. Skriv en kommentar med digtet eller teksten herunder, så andre kan få glæde af det. Leder du efter konfirmations indbydelser, så klik her.

Ha’ en rigtig god konfirmation!

8 thoughts on “Find den rette konfirmationskort tekst”

  1. Vi ønsker en fremtid
    god som guld
    af held og lykke
    – favne fuld.
    Gå varsom, brug tiden,
    vælg den rigtige vej,
    et lid fyldt med glæde
    – det ønsker vi dig.

    Reply
  2. Hej Markus. Candy og jeg vil ønske dig tillykke med konfirmationsdagen og håber de får en dejlig dag hilsen Birgit og Candy

    Reply
  3. Hej Markus. Candy og jeg ønsker dig en rigtig god dag og håber, at du vil tænke tilbage på dagen med glæde.

    venlig hilsen Birgit Weitling

    Reply
  4. Kære Katrine

    Lykken den er som en lille fugl,
    den flyver og kommer tilbage.
    Gid den hos dig må finde skjul,
    og blive der alle dage.

    De varmeste hilsner
    Luna, Laura, Line & Allan

    Reply
  5. den øverste :

    det kan man da ikke skrive i et konfirmationskort

    det her kan man skrive:

    kære Jasmin
    håber du vil få en god dag og at du kan bruge gaven.
    Hvis ikke så må du bytte den til noget andet
    men håber du vil nyde den store dag
    kærlighilsner Jan, Susan og Sara

    Reply
  6. Eller hvis man vil noget mere dybt:

    Du ønskes en rigtig fantastisk Konfirmationsdag!
    Nu er du på tærskelen fra Barneuskyld til Voksenansvar.
    Vi håber, at du udsat for kommende krav vil påtage dig
    ansvaret for at bevare din barnlige glæde.

    Mange hilsner

    Reply
  7. Stort tillykke til konfirmanden(navn)
    Hip hip hurra vi skal til fest, for vi er inviteret som gæst.
    Vi ønsker dig al held og lykke på livets vej
    Drag ud i livet og tro på dig selv, følg dit hjerte så skal du nok komme langt.

    Vi ønsker dig en rigtig god god aften, med familie og venner.
    Vi håber du kan bruge gaven.
    Mange kærlig hilsner fra xxxx

    Reply

Leave a Comment