Balloner og flag til fødselsdag

Vi forbinder alle sammen balloner og flag med fødselsdag. Til en fødselsdag hører der forskellige ting som kage, balloner, flag, gaver, familie og venner. Alle børn drømmer om en fødselsdagsfest med uendelige mængder af balloner og flag i alverdens farver og former. Der er noget særligt festligt over balloner og flag, som gør alle glade og skaber en rar og positiv fødselsdagsstemning.

Hvis du går og tænker, at balloner ikke er noget særligt og ikke kan gøres personlige, så tag at kigge her. Der findes ufattelig mange forskellige slags seje balloner. Du kan her få ideer til lige den type fødselsdagsballoner, som passer perfekt til din fest. Der findes både tal balloner, bogstav balloner, balloner med navn, store balloner, balloner med lys og selvfølgelig også balloner til ballondyr.

Det kan være svært at vælge balloner til fødselsdag, da der findes så mange forskellige. Her er der derfor lidt inspiration:

Balloner til børnefødselsdag

Hvis du skal købe fest balloner til en sjov og festlig børnefødselsdag, er det en god ide at gå efter flotte farver. Køb balloner i alle regnbuens farver og pynt festligt op. Eller køb balloner til ballondyr. Alle børn elsker ballondyr, og de er super sjove at lave sammen. Du kan også købe helium balloner, hvis du holder en ekstra sej fest. Fordelen ved helium balloner er, at de kan holde sig selv flyvende i luften. Der findes også kæmpe balloner, som børnene eventuelt kan bruge til at lege sjove lege med.

Balloner til 18 års

Hvis du skal holde en fødselsdag for et ungt menneske, så skal den nok ikke minde alt for meget om en børnefødselsdag. Du kan sagtens bruge balloner uden at det kommer til at virke barnligt. Helium balloner kan pynte rigtig flot til en fest, og de kan bidrage til ekstra sjov, da I kan lave sjove stemmer med heliummet (pas på med at indtage for meget!). Du kan også pynte op med lyserøde balloner, sølv balloner eller guld balloner. Hvis du samtidig har en discokugle eller andet lys på dansegulvet, så ser det super flot ud med ballonerne. Du kan også købe tal balloner eller bogstav balloner til at skrive fødselarens år eller navn. Helt almindelige balloner, som kan bruges til ballondans, er også et hit til ungdomsfester. Så kan de unge tage en sjov svingom med en anden sød gæst, som de måske har et godt øje til.

Send en ballon

Selvom du ikke selv holder fest, kan du sagtens bruge balloner. Du kan sende en sød ballon til et fødselsdagsbarn. Det er lidt anderledes og lidt sjovere end at sende et traditionelt kort.

Hvis du ikke ønsker at sende en ”almindelig” ballon, så kan du sende folie balloner, hjerte balloner, LED balloner eller hvide balloner. Mulighederne er uendelige. Brug ballonen til at skrive en hilsen på, eller tape en snor på ballonen og sæt den på kortet.

Sådan bruger du balloner til en børnefødselsdag

Hvis du holder børnefødselsdag så er balloner et sikkert hit. De er flotte, farverige, sjove, billige og nemme at håndtere. Du kan sagtens lave sjove lege med balloner til dit barns fødselsdag. I kan lave ballondyr eller ballonhatte. I kan også danse ballondans. Ballondans er sjovt for folk i alle aldre, og det er samtidig nemt og lige til, så alle kan være med.

Hvis i skal lege skattejagt til børnefødselsdagen kan I vælge en anderledes version i form af ballon-skattejagt. Skattekortet er klippet i stykker og puttet i balloner, der er pustet op. Så inden jagten på skatten kan gå ind, skal børnene springe alle ballonerne og samle skattekortet.En sjov leg, som bliver endnu sjovere for børnene, da de får lov til at springe ballonerne. En sjov og anderledes type skattejagt, som forlænger varigheden, og som børnene formentlig ikke har prøvet før.

Fødselsdagsflag

Der hører selvfølgelig andet end balloner til en fødselsdag. Fødselsdagsflag er mindst lige så vigtige. Fødselsdagsflag er med til at skabe en rar stemning, da de minder os alle om gode familietider og det at blive forkælet. Ligesom med balloner, så findes der mange former for fødselsdagsflag. Der findes små fødselsdagsflag og sjove fødselsdagsflag. Hvis du er til et luksus fødselsdagsflag, så findes der også et Georg Jensen fødselsdagsflag, der ofte bruges som dåbsgave med indgravering.

Mange typer fødselsdagsflag

Der findes mange forskellige slags fødselsdagsflag. Du kan både købe de traditionelle til at stille på fødselsdagsbordet, og en stor udgave til at placere foran hoveddøren. Du kan også købe fødselsdagsflag på en plastikpind, som du kan placere i indkørslen, flagre med ved morgenvækningen eller til fødselsdagssangen og efterfølgende sætte i dine potteplanter. Skal der pyntes op med flag, kan du vælge guirlander med fødselsdagsflag, der kan hænges i lofter eller på vægge.

Leave a Comment